‘Id Milad un-Nabi (salla Llahu ‘alayhi wa sallam) 2012

He slept on a mat of rushes,
But the crown of Chosroes lay beneath the feet of his followers;
He chose the nightly solitude of Mount Hira,
And founded a nation, law and government;
He passed his nights with sleepless eyes,
That his Millet might sleep on Chosroes throne
In the hour of battle, iron was melted by the flash of his sword.
At prayer time, tears fell like drops of rain from his eyes.
In his prayer for Divine help, his Amen’ was a sword,
Which extirpated the lineage of kings.
He inaugurated a new Order in the world,
He brought the empires old to an end:
In his sight the high and the low were one,
He sat with the slave at table one;
He burnt clear the distinctions of birth and clan.
His fire consumed all this trash and bran. 

- Alama Iqbal rahimahu Llah -

 

Where martyrs blood was shed red roses shall bloom…

“Let not the sorry plight of the garden upset the gardener;
Soon buds will sprout on the branches and like stars glitter.
Weeds and brambles will be swept out of the garden with a broom;
And where martyrs blood was shed red roses shall bloom.
Look, how russet hues have tinged the eastern skies!
The horizon heralds the birth of a new sun about to rise.”

- Muhammad Iqbal rahimahu Llah -

 

Illuminate the whole world with….

With Love’s power, elevate every low to elegance.
With Prophet Muhammad’s Name (salla Llahu ‘alayhi wa sallam) illuminate the  whole world.

- Iqbal -

 

Iqbal at his best!

Goongi Ho Gayi Hai Aaj Kuch Zubaan Kehte Kehte

Hichkicha Gaya Main Khud Ko Musalman Kehte Kehte

 

Ye Baat Nahni K Mujh Ko Us Par Yaqeen Nahin

Bas Darr Gaya Khud Ko Sahib-E-Iman Kehte Kehte

 

Tawfiq Na Huyi Mujhe Eik Waqt Ki Namaz Ki

Aur Chup Hua Mu’azan Azaan Kehte Kehte

 

Kisi Kafir Ne Jo Poocha K Ye Kia Hai Mahina

Sharam Se Paani Hua Main Ramzan Kehte Kehte

 

Meri Shelf Mein Gard Se Atti Kitab Ka Jo Poocha

Main Garh Gaya Zameen Mein Qura’an Kehte Kehte

 

Ye Sun K Chup Saadh Li “Iqbal” Us Ne

Yun Laga Jaise Ruk Gaya Ho Mujhe Haiwaan Kehte Kehte

- Written by Iqbal -

 

 

Cordoba

I

Chain of day and night
Fashioner of events
Basis of life and death
Two tone silken thread
Fiber of attributes
Pitch of prospects
Chain of day and night
Sitting in judgement
Setting a value on us
When we’re lacking
Death is your destiny
Death is my destiny
What else is reality
The flow of one age
Neither day nor night
All crafts vanish
Black and white fade
Annihilation the end

II

But in this form
Hues of eternal life
Splendor of man’s love
Love is life’s base
Death has no claim on love
Love itself the tide
Stemming the torrent
Love is unnamed eras
Love is Gabriels’s breath
Love is the Prophet of God
Love is the Word of God
Love is the radiant rose
Love is raw wine
Love the goblet of Kings
Love draws life’s music
Love is passion for life
Love is fire of life

III

O Mosque of Cordoba
Born of love with no past
Color or stone or brick
Harp or song or speech
Man’s passionate creation
A drop of blood turns
Even stone into hearts
The heart’s voice is joy
Burning and melody
You illuminate the heart
My song burns the breast
You draw man’s heart
To the presence of God
But the passion of love
For God is man’s alone
I spark man’s passion
Though his sight is finite
His heart is wider than the sky
So what if God has rights
He doesn’t earn the pain
I am an Indian infidel
Witness my fervor
In my heart prayers
On lips blessings
Love is my flute
Love is my song
In my every bone
“God is God.”

IV

Witness of man’s worth
Your glory mirrors his soul
Firm columns soar
Palms in Syrian sands
Sinai’s light gleams roof
Gabriel crowns the minaret
A Muslim can never despair
Standing where the Prophets stood
His horizon infinite
Tigris Danube Nile flood his veins
Cup-bearer and horseman
In love a warrior
A sword’s shadow hos armor
“There is no god but God.”

V

You reveal man’s secret
Ardor of hos days
Dissolution in his nights
His submission
As is God’s hand
So is the beliver’s
Man prospers on deeds
He is clay and fire
Divine within
Free of both worlds
His ambition small
His purpose large
Pure-hearted in war or peace
God’s compass revolves
Around man’s faith
And the world is illusion
Man of God is reason’s horizon
The harvest of love
Fire of the gathering
Heaven’s passion

VI

Art lover’s Mecca
Faith’s grandeur
You made Andalusia holy
Only Muslims mirror your grandeur
O those Arab horsemen
Pledged to truth
Revealed this new secret
People who embrace Faith
Renounce the material
They enlightened the west
Yemen’s scent persists
Even today Arabia’s music
Lingers in Andalusia’s breeze

VII

Alas for centuries
No Calls to Prayer
Echo the minaret
In which valley
At which destination
In love’s caravan inducing frenzy
As all Europe swept away the olde order
Repainted the face of the west
So today those torrents stir Muslims
A divine prophecy seals my lips
But let us watch secrets surface
From the ocean’s depth
Watch the sky change hue

VIII

A cloud drenched in twillight
The sun scatters rubies
A peasant’s daughter sings
Youth sails on heart’s boat
On the Guadalquivir
Someone dreams of another age
New order still veiled by fate
Another dawn is approaching
In my mind’s eye
If I unveil my thoughts
Fan the flames of my song
Europe couldn’t endure
Life without revolution is death
As man’s creations are soulless
Without passionate belief
So my song

- Written by Muhammad Allama Iqbal -

 

Freedom

To my mind those
Days of past are coming
When in the garden was spring
And everyone chirping

Where is such a freedom nowadays
By their own wish one comes and goes

Wound upon my heart is going sore
As upon the tears of dew smiles the flower

That pleasant-seeming picture
That lovely-seeming figure
Prosperous by which
Was my abode

In my home is no more coming
The cry of those who’re humming

Had my freedom been
In the hands of my own!

How misfortunate I am
My own home searching I am!

My friends in their nation
Laying I am in this prison

Spring’s come
Buds of flowers are smiling
In this dark hime
About my faith I am wailing

Who in this prison
Will my misfortune listen
I fear that in this nest
Will be my final rest

My gardens since I left
This has been my state
Grief with heart is consumed
And heart with grief is consumed

Take this not as a song
O the ones who listen!
Of grief-stricken hearts
This is the sound of a plaint

Free me O warden
From this prison

I am speechless prisoner
Set me free and gain my prayer

- Muhammad Allama Iqbal -

 

Væren og ikke-væren

Mit hjerte tvivlede om min “væren” og “ikke-væren”.
Kærligheden beviste den kendsgerning, at jeg er.

- Iqbal -

 

Kærlighed og fornuft

Fornuften kan kun forstå virkeligheden ved hjælp af kærlighed,
Og kærligheden styrkes og fuldendes ved hjælp af fornuft.
Når kærlighed og intellekt integreres,
Tegner de mønstret for en anden verden.

- M. Rauf, Iqbal and His Contemporary  Western Religious Thought, Iqbal Acedemy Pakistan, 2000, s. 14

 

Sandhed og lidenskab

Hvis sandhed ikke indeholder lidenskab, er den blot en fremstilling af kendsgerninger.
Den bliver til poesi, når den gennemsyres af hjertets lidenskab.

- Iqbals digt: Østens budskab -

 

En ny start

Tiden er kommet, hvor vi implementerer en ny lov,
Vasker vort hjertes tavle ren, og skriver igen.

- Iqbal -

 

Det hemmelige svar

Universets felttog føres ved hjertets kærlighed,
Viden er egenskabernes tilstand,
Kærlighed er at se essensen,
Kærlighed er fred og stabilitet, kærlighed er liv og død.
Viden er et åbent spørgsmål, kærligheden er et hemmeligt svar.

- Bashir Ahmad Dar, Iqbal and Post-Kontian Voluntarism, Lahore 1956 s. 166f -

 

Kærligheden er…

Hvad er kærlighed? Det er:
Kernen i livet, hvis kerne er selvet,
Gabriels ånd, Profetens hjerte (sallallahu alayhi wa sallam),
Guds budskab, Guds ord,
Hjertets mysterium, marken og menneskets høst.

- Annemarie Schimmel, Gabriel’s Wing, an English redering of Iqbal’s philosophical ideas of faith and religion, Iqbal Academy Pakistan, 1989 s. 130f. -

 

Tro er kærlighed

Kærlighed er livets lov og rituel,
Kulturens dybeste årsag er tro, og tro er kærlighed.
Tro modnes ikke uden kærlighedens dannelse:
Erfar tro af kærlighedens Herre.

Bashir Ahmad Dar, Articles on Iqbal, Iqbal Academy Pakistan 1997, s. 206 -

 

Kærlighed ifølge Iqbal

I Iqbals fænomelogi er kærlighed den kraft, der bringer mennesket nær Gud og konsoliderer egoet, og som sommetider endog svarer til intuitionen. Det er det heftige element, der sætter personligheden i stand til at vokse, og uden hvilket virkeligt liv ikke kan eksistere.

- Annemarie Schimmel, Gabriel’s Wing, an English redering of Iqbal’s philosophical ideas of faith and religion, Iqbal Academy Pakistan, 1989 s. 128 -

 

Kærlighedens fuldkomne vision

Igennem en flig af en vision bliver kærlighed en fuldkommen vision,
Skønhed længes efter at sig selv og ønsker at blive synlig.

- Iqbal -

 

Den sejlende båd

Båden sejler derudad med menneskets liv,
På evighedens hav, snart set, snart uset-
Aldrig accepterer den nederlag;
De skjuler sig, men forsvinder aldrig helt.

- Iqbal -

 

Bal-i-Jibreel (Gabriels vinge)

Mange verdener skal endnu give sig tilkende,
For menneskets skød er ikke tomt.
Alle verdener venter på dit angreb,
At mærke dine tankers og handlingers skarphed.
Dette er målet for dagens og nattens revolutioner,
At dit selv må åbenbare sig for dig.

- Bashir Ahmad Dar, Iqbal and Post-Kontian Voluntarism, Lahore 1956 s. 100 -

 

Intellekt

Hvilket intellekt, der har assimileret begge verdener!
Det ledsages af et engleagtigt lys og har selskab af Adams brændende hjerte.

- Iqbal -

 

Studiet af det empiriske videnskab

Dette videnskabelige studie bør udelukkende have til hensigt at forme stimuli til ideelle mål, og kun da vil menneskets totale selv erkende sig selv som en af naturens største energier. Kun i storslået handling forenes selvet med Gud uden at miste sin egen identitet og overskrider grænserne for rum og tid. Handlinger er den højeste form form refleksion.

- Bashir Ahmad Dar, Iqbal and Post-Kontian Voluntarism, Lahore 1956 s. 99-100 -

 

Asrar-I-Khudi

Eksistensens form er en effekt af selvet,
Hvad end du ser, er en af selvets hemmeligheder.
Da selvet kom til bevidsthed,
Åbenbarede det tankens univers.
Hundrede verdener er skjult i dets kerne,
Selvbekræftelse bringer ikke-selvet for dagen.
Igennem selvet er modsætningens sæd sået i verden:
Det forestiller sig at være en anden end sig selv.

- Muhammad Iqbal, The Secrets of the Self (Asrar-I-Khudi, persisk), overs. af Maqbool Elahi, Ibal Academy Pakistan 1986, s16f. -

 

Øjne

Selvet hører ikke til fænomenernes verden,
Vore sanser kommer ikke imellem os og det.
Vore øjne har ikke adgang til dets hemmelige kammer,
Man ser selvet uden hjælp af det fysiske øje.

- Bashir Ahmad Dar, Iqbal and Post-Kontian Voluntarism, Lahore 1956 s. 62 -

 

Selvet som den handlende!

Det er selvet, der handler i vor tilfredshed eller utilfredshed, i vore skøn og løsninger. Egoet er derfor skabt til at eksistere og være virkelig. Viden om egoets eksistens er på ingen måde en slutning, men en direkte erkendelse af selve SELVET.

- Ishrat Hassan Metaphysics of Iqbal, Lahore 1944 s. 35-36 -

 

Ideal

Menneskets moralske og religiøse ideal er ikke selv-fornægtelse, men selv-bekræftelse, og han opnår dette ideal ved at blive mere og mere individuel.

- Muhammad Iqbal The Secrets of the Self (Asrar-I-Khudi, persisk), overs. af Raynold A. Nicholson, Lahore 1983, s. xviii -

 

I kærlighedens verden

I kærlighedens verden er TID ikke begrænset til
fortid, nutid og fremtid.
Der eksisterer også andre TIDER,
som ikke har navne.

- Iqbal’s books of Urdu Poetry (kulliyat-I-Iqbal Urdu), Iqbal Academy Pakistan 1994 s. 40 (Iqbals persiske digt Bal-i-Jibreel, s. 96)

 

Kontinuerlig handling

Den afsluttende handling er ikke en intellektuel handling; men en vital handling, der uddyber egoets væsen og skærper dets vilje med en kreativ forsikring om, at verden ikke er noget, der skal ses eller erkendes igennem begreber, men noget, der skal skabes og genskabes ved kontinuerlig handling. Det er et øjeblik af højeste velsignelse og også af prøvelse for egoet:

Er du fasen “liv”, “død” eller “død i liv”.
Påkald hjælp fra tre vidner for at verificere din “fase”.
Den første vidne er din egen samvittighed -
Se dig selv igennem dit eget lys.
Det andet vidne er et andet egos samvittighed -
Se dig selv igennem lyset af et andet ego end dig selv.
Det tredje vidne er Guds samvittighed -
Se dig selv igennem Guds lys.
Hvis du står urokket foran dette lys,
Betragt dig selv som så levende og evig som Ham!
Kun det menneske er virkeligt, som tør -
Tør at se Gud ansigt til ansigt!
Hvad er “opstandelse”? Blot en søgen efter en vidne,
Hvem kan sluttelig bekræfte din virkelighed -?
Et vidne, hvis bekræftelse alene gør dig evig.
Ingen kan stå urokket i Hans nærvær;
Og den, der kan, er visselig som det rene guld.
er du blot en støvpartikel?
Stram dit egos knude;
Og hold fast ved dit lillebitte væsen!
Hvor glorværdigt at polere sit eget ego.
Og at afprøve dets glans i solens nærvær!
Mejsel din gamle ramme på ny, og byg et nyt væsen op.
Således er et virkeligt væsen;
Ellers er dit ego blot en ring af røg.

- Muhammad Iqbal Reconstruction of Religious Thoughts in Islam, Iqbal Academy Pakistan 1989 s. 157 (fra Iqbals digt Javidnama) -

 

Det ultimative Ego

Menneskets ego , dvs. dets selv, er dybt relateret til det ultimative Ego eller det altomfattende Ego, som er kilden, der vækker menneskets højeste bevidsthed om dets mangfoldige relationer med Gud og universet. Selvet er en syntese af ideal og virkelighed, uendelighed og endelighed, mulighed og nødvendighed, evighed og tid, universalitet og individualitet.

- Muhammad Iqbal Reconstruction of Religious Thoughts in Islam, Iqbal Academy Pakistan 1989 s. 7 -

 

Det individuelle selv

Det individuelle selv består af følelsen af personligt liv og er som sådan en del af tanken. Hver eneste tankeimpuls, hvad enten den er til tilstede eller er gået til grunde, er en udelelig enhed, der ved og husker… Indre erfaring er egoet i arbejde. Vi tilegner os selve egoet, når vi erkender, dømmer ig viser deres gode vilje.

- Muhammad Iqbal Reconstruction of Religious Thoughts in Islam, Iqbal Academy Pakistan 1989 s. 81-82 -

 

Tilflugt i Allahs tilgivelse

Mine synder fandt ikke tilflugt noget sted i verden.
Det eneste sted,
jeg fandt tilflugt – oh Herre! – var i Din tilgivelse.

- Muhammad Iqbal Bang-i-Dara (urdu), Lahore 1924 -

 

Selvets uendelige hemmelighed

Selvets uendelige hemmelighed er, at det – i selvsamme øjeblik det når dens endelige åbenbaring – uden den mindste tøven erkender den som sine ultimative rødder. Der er intet mystik ved selve erfaringen. Der er ej heller noget emotionelt i det.

- Muhammad Iqbal Reconstruction of Religious Thoughts in Islam, Iqbal Academy Pakistan 1989 s. 156 -

 

Begyndelsen og slutningen

Selvet, dens begyndelse er kærlighed og dens slutning er kærlighed.

- Allama Iqbal -