I Iqbals fænomelogi er kærlighed den kraft, der bringer mennesket nær Gud og konsoliderer egoet, og som sommetider endog svarer til intuitionen. Det er det heftige element, der sætter personligheden i stand til at vokse, og uden hvilket virkeligt liv ikke kan eksistere.
- Annemarie Schimmel, Gabriel’s Wing, an English redering of Iqbal’s philosophical ideas of faith and religion, Iqbal Academy Pakistan, 1989 s. 128 -
