Den lidelse, Du forårsager, giver mere glæde end at eje lykken,
og Din hævn er mig mere kær end min egen sjæl.
Jeg er forelsket i både Hans plager og Hans gunst;
Hvor sært det er, at jeg elsker ting, der er modsat hinanden.
Ved Gud, hvis jeg fortsætter fra denne lidelsens torn til nydelsens have,
vil jeg være én som, ligesom nattergalen, altid sukker eller stønner.
Hvor sært det er, at når en nattergal begynder at synge,
synger den melodier om både tornen og rosen.