For at blive til næring for mennesket, en kilde til styrke for hans knæ, et “lys” til hans øjne og en subtans, der kan vedligeholde hans liv, skal et hvedekorn begraves i jordens favn, spire under den og vokse for at stå frem i luften. Det må nå frem til luften efter en voldsom kamp med jorden, og derpå blive høstet, tæsket og malet i en mølle. Efter dette skal det æltes, bages i ovnen, tygges af tænder, sendes ned i maven og fordøjes.