Rabi’a al-Adawiyya al-Basri var en samtidig med Hassan al-Basri, og de udvekslede mange spirituelle erfaringer. En af de gange de tilfældigt mødtes, var en dag ude i bjergene. Rabi’a var søgt ud i ensomheden, og derude samledes forskellige dyr i nærheden af hende. Der var rådyr, bjerggeder, vilde æsler og andre, alle sammen stirrede på hende, som om de ville søge kontakt med hende.
Pludselige kom den store mester, og velkendte sheikh, Hassan til syne lidt borte, og alle dyrene forsvandt skyndsomt. Da han nåede nær hende spurgte han: “Hvorfor flygtede de fra mig, når de opførte sig så tamt med dig.” “Hvad har du spist idag,” spurgte hun ham. “Nogle stegte løg.” “Du spiser af deres fedt,” svarede hun, “hvorfor skulle de så ikke flygte fra dig?”
