Min elskede er en rose ved daggry, der bukker mod solen med hele sin essens og elskværdighed. Min elskede graver sine rødder dybere og dybere i mit hjerte for hvert solopgang, alt mit ære har jeg den at takke, idet foruden rosen, hvilket jeg elsker mere end noget andet, ville jeg blot være en stykke jord. Min elskede er en rose ved daggry, beærende og vidunderlig smuk, den skal ej plukkes eller gøres fortræd.
- Skrevet af Mola Muhammad -
